|
Konfirmation
Et barn skal som regel forberedes til konfirmation og konfirmeres i det sogn, hvor barnet bor. For at blive konfirmeret er det en betingelse, at barnet er døbt eller bliver døbt inden konfirmationen. I Advents Sogn finder konfirmationsforberedelsen som regel sted i 8. klasse. Det er forældrene, der melder barnet til forberedelse ved at henvende sig til kirkens kontor. Tidspunktet for tilmelding og starten på konfirmationsforberedelse annonceres som regel i lokalavisen og her på hjemmesiden. Har du spørgsmål til konfirmandundervisningen, så kontakt en af kirkens præster. |