02/07/2024 0 Kommentarer
Film i kirken
Film i kirken
# Aktuelt
Film i kirken
Film i Kirken er et samarbejde mellem Grøndalskirken og Adventskirken. Vi ser film i de to kirker - og giver os tid til at snakke om, hvad vi har oplevet.
Vi ser filmen på et stort lærred, og værket introduceres kort. Til slut har vi tid til at tale sammen, om det vi har set. Der serveres vin, øl, kaffe og snacks. Det er gratis, og alle er velkomne. Aftenen begynder kl. 19 og slutter senest kl. 22.
Aftenens film: Mine eftermiddage med Margueritte
Spillefilm fra 2010
Filmen introduceres af Camilla Diderichsen
Germain er et stort firskårent brød af en arbejdsmand, som efter dagens dont søger sjælefred ved at tælle duer i den lokale park, hvor han hilser på den 95-årige Margueritte, som af sin livserfaring øser visdom og positivitet, hvilket den mere negativt indstillede Germain nyder godt af. Germain er mildest talt ikke bogligt begavet, men hans venskab med den belæste Margueritte åbner op for talenter, som overrasker hans venner i landsbyen, der ellers betragter ham som en godmodig sinke. Da ydre omstændigheder ripper op i deres varme hverdagsramme, tvinges Germain til handling for at bestemme retningen på sit liv.
Kommentarer