Menighedsrådet

Adventskirkens menighedsråd

Menighedsrådet holder møde



 

 

Et menighedsråd vælges direkte af folkekirkemedlemmerne i sognet. Sognets præster er fødte medlemmer af menighedsrådet.


Det er menighedsrådets opgave at styre sognets anliggender, som der står anført i lov om menighedsråd. Konkret betyder det, at menighedsrådet skal sikre:

    • økonomien i sognet
    • bygningernes vedligeholdelse
    • ansættelse af kirkefuntionærer
    • liv og vækst i sognet

Adventskirken har i mange år prioriteret det sidste punkt højt. Det kommer til udtryk i anderledes og vedkommende gudstjenester og et mangeartet menighedsliv med tilbud til alle i sognet.

Menighedsrådet består af 9 valgte medlemmer og de to sognepræster. Kordegnen fungerer som menighedsrådets sekretær.

Aktiviteterne ved Adventskirken udføres ved fælles hjælp af kirkens medarbejdere og mange gode frivillige kræfter. Aktiviteterne tilrettelægges af menighedsrådet og en række udvalg og projektgrupper.

Er du interesseret i at give en hånd med ved nogle af aktiviteterne kan du kontakte menighedsrådets formand Lars Bendtsen på tlf.: 61331560